



HEION - Signe Schmidt matchakop/skål i hvid og brun
Smuk, hånddrejet matchaskål fra den danske keramiker Signe Schmidt. Skålen er skabt, så den er ideel at piske din matchate i, men du kan også bruge skålen til andre varme drikke – eller bare som skål.
Skålen står på en lille fod, hvilket giver skålen et elegant udtryk.
En matchaskål, som på japansk hedder chawan, benyttes til at piske matchate i samt nyde teen direkte fra skålen af. Skålen er hånddrejet og glaseret i hånden.
Keramiker Signe Schmidt skaber sine designs med udgangspunkt i stilarten Japandi, som trækker på både japanske og skandinaviske udtryk og traditioner. Signe hånddrejer alle sine produkter på sit eget værksted.
Særligt for Signe Schmidts kollektion af kopper og skåle er hendes sans for farver og hendes arbejde med glasurer.
HEION er japansk og betyder ro/fred, både i sindet og i omgivelserne.
OBS: Da skålene er håndlavede og glaseret i hånden, vil der forekomme mindre variationer i farve og glasur. Dette er helt normalt og påvirker hverken kvaliteten, det generelle udseende eller brugen af produktet – dette er charmen ved håndlavet keramik.
Produktinformation:
Mål: H 6 x Ø 12,5 cm (350 ml)
Materiale: Keramik
Farve: Hvid/grå med et svagt skær af blå. Derudover
beige og brunlige nuancer i glasuren. Mat glasur.
Tåler opvaskemaskine: Ja
Tåler mikroovn: Ja
Fødevaregodkendt: Ja
Håndlavet i: Danmark








