
Hvad er Sakura Social?
Sakura Social er et event- og workshopunivers under Sakura Copenhagen, skabt til dig, der ønsker at træde ind i en verden af ro, nærvær og japansk kultur. Her inviterer vi til inspirerende workshops og oplevelser, hvor du kan fordybe dig i traditionelle teknikker og æstetiske ritualer - fra matcha-workshops og kintsugi til sashiko, kalligrafi og meget mere.
I vores rolige rammer på Frederiksberg sætter vi tempoet ned og skaber plads til fordybelse, kreativitet og sanselighed. Med udgangspunkt i japanske værdier og håndværkstraditioner skaber vi en atmosfære, hvor zen, kreativitet og socialt nærvær går hånd i hånd.
Sakura Social er ikke kun et sted - det er en pause fra hverdagen. Et sted, hvor hænderne arbejder, og sindet falder til ro.